Råvarer
ressourcer og lokale producenter
Vi serverer så vidt muligt hjemmelavet tilbehør, primært produceret af råvarer dyrket i/ved Nationalpark Thy. Bl.a. hyldebærkapers, Krydderurte-salt, havtorngele, hybenmarmelade, syltede stikkelsbær, rabarbersalat, rabarbersaft og hyldeblomstdrik.
Hjemmegjorte Krydderurte-snaps
Til de marinerede sild tilbydes et udvalg af krydderurtesnaps lavet på bær og urter plukket i skoven, på heden eller fundet i strandkanten. Der afregnes efter vægt, derfor er det muligt at smage en Stor eller lille spids af hver slags.
Til maden vil vi også gerne anbefale lokale drikkevarer fra:
Thisted Bryghus, Thisted
Var først med øko pilsnere, producerer mange special-øl hvor flere er brygget med urter fra Nationalparken i Thy
Gravenhøj Frugtplantage, Boddum.
Vi producerer hvidvin med citruspræget syre på 12% der er velegnet til rejer og kolde fiskeanretninger. Rødvinen, på 12% serveres let afkølet, er velegnet til lette frokost retter og oste.
Ølleriet Håndgjow, Heltborg
I vores eng der er dyrket økologisk og i Nationalpark Thy finder vi urter, der er med til at give smagsnuancer i vores øl.





