Læs også om...

Andre historier fra lokalområdet:

Hvis du er nysgerrig efter mere historie er du altid velkommen til at kigge forbi til en sludder med kro-mutter.

Fakta

  • I 1880 var der i Stenbjerg ca. 31 ejendomme.
  • Stenbjerg Kro Blev Kgl.privl. i 1790.
  • 1 dansk mil ≈ 7.53km.
  • De sidste kgl. priv. kroer, der fik deres privilegium var i 1912.
  • Der findes 113 kgl.priv. kroer i Danmark.
  • Peter Kaas Ishøj solgte Kroen i 1990 til Henny & Henrik.

Nye luksushytter på 35m²


2011 byder på 4 helt nye luksushytter på 35m², handicapvenlige og lyse.

Favorable introduktionspriser hele 2011.

Se mere om luksus-hytterne her

Historien om Stenbjerg Kro
Kgl. Priviligeret siden 1790

Stenbjerg nævnes allerede 1667 og i ældre tid stavedes navnet Steenberg.

I 1880 var der i Stenbjerg ca. 31 ejendomme. Der hver havde en ko eller flere og 20 til 30 får. Mange ejendomme havde parceller i Nørhå enge, hvor man bjergede en stor del af foderet til køer og får.

Omkring Stenbjerg lå tusinder af tønder land klitter og heder, hvor fårene græssede frit det meste af året.

Fiskeriet var ret godt, men strakte sig kun over forårs og efterårsperioden.

I byen var der en Hollandsk mølle, Bageri, Købmandsforretning og Toldassistentbolig. Alle disse bygninger tilhørte kroen, hvis historie forefindes på Kroen.

Stenbjerg Kro Blev Kgl.privl. i 1790

Lidt Historie om Kgl. Privl. Kroer

Danmark er det eneste land i verden der har disse privilegerede kroer.

Der findes 113 kgl.priv. kroer i Danmark.

I 1283 bestemte Kong Erik Klipping, at der skulle oprettes kroer ved de såkaldte kongeveje og færgesteder, som kongen benyttede, når de rejste landet rundt i embeds medfør. Kong Erik Klipping blev i øvrigt dræbt, da han i 1286 overnattede i en lade, fordi der ingen kro var i nærheden!

Dronning Margrethe den 1. bestemte i året 1396, at der skulle være en kro for hver 4. mil. Dette blev ændret i 1522 ved Kong Christian den 2.'s verdslige lov, til hveranden mil.

Efter reformationen i 1536 begyndte der at komme mange kgl.priv. kroer, og de sidste tre fik deres privilegium i 1912.

Kromandens løn for altid at have en seng og et måltid mad til de vejfarende var, at han afgiftsfri måtte brænde brændevin, brygge øl og bage brød, såvel til eget brug på kroen, som til salg ud af huset. Desuden var han fri for indkvartering af soldater. Som kuriosum kan nævnes, at landsbyens folk i flere hundrede år ikke måtte komme på kroen som gæster, den var kun beregnet til vejfarende, landsbyens beboere måtte, indtil 1912, ikke komme på kroen. Dette er dog ændret, i dag er alle velkomne!

Der tages forbehold for trykfejl, leverandørsvigt af råvarer og forkert oplyste priser

Stenbjerg Kirke Vej 21 • DK-7752 Snedsted • Tlf.: 97 93 80 65 • kro@stenbjerg.dk